Afdeling for Folkeundersøgelser har ikke et stort forbrug af hverken engangsartikler eller lejepapir. Alligevel har de fundet en måde at spare 60 kg plast om året. Helt simpelt ved at droppe en lille plastpose.

Selvom man er en administrativ afdeling, der ikke bruger lejepapir eller andre engangsartikler, så kan man sagtens finde måder at reducere sit forbrug på.

Det fandt Afdeling for Folkeundersøgelser ud af, da de pludselig måtte gentænke deres sædvanlige måde at udsende indkaldelser med tilhørende udrensningsmiddel og patientvejledninger til borgere, der på baggrund af deres screeningsresultat indkaldes til kikkertundersøgelse af tarmen.

Hidtil har afdelingen pakket patientvejledninger og udrensningsmiddel pænt ind i en plastlomme, inden det kom i en kraftig rudekonvolut foret med bobleplast sammen med indkaldelsen.

Men da konvolutten pludselig ikke kunne købes mere, blev afdelingen tvunget til at finde andre løsninger i forhold til kuverttypen, ligesom det også gav anledning til at vurdere om pakke- og udsendelsesprocessen kunne optimeres set med bæredygtige briller.

- Plastposen blev mest af alt brugt, så det hele tog sig pænt og samlet ud, når borgeren modtog sin indkaldelse. Så i stedet har vi afprøvet, om det hele kunne sendes i en normal A4 rudekuvert, fortæller Marianne Rævsbæk Pedersen, der er bæredygtighedsambassadør i Afdeling for Folkeundersøgelser.

Og det viser sig, at det kan man sagtens. Udrensningsmidlet er nemlig i forvejen pakket i små plastposer. Så der er ikke risiko for lækage.

- Vi har afprøvet løsningen med kun at bruge en helt almindelig A4 rudekuvert, og vi modtog hverken reklamationer på beskadigede kuverter eller indhold, fortæller Marianne Rævsbæk Pedersen.

Så nu er det blevet besluttet at droppe den lille plastpose – også når afdelingen udsender hjemmeprøver til screening for livmoderhalskræft i forbindelse med forskning, eller når kvinderne selv rekvirerer dem i forbindelse med deres 2. påmindelsesbrev.

- Opsamlingsbørsten, som kvinderne anvender til prøvetagning, er i forvejen indpakket i emballage, så det giver heller ikke mening at bruge plastposen her, siger Marianne.

En helt almindelig rudekuvert har erstattet kuverten med bobleplast og en lille pose. Den manøvre sparer faktisk også afdelingen for 7 kasser labels om året, fordi returadresse og Quickbrevs-mærket nu trykkes direkte på kuverten. Derudover sparer afdelingen lidt penge på kuverter, fordi papirkuverterne er billigere end den kraftige type med bobleplast.

I alt har afdelingen brugt 12.000 små plastposer om året, og når de sidste på lageret er brugt op, og poserne er helt udfaset, svarer det til, at afdelingen kan spare 60 kg plast hvert år.

- Det er jo ret meget, og sådan kan bæredygtighed komme ind ad bagdøren. Hvis den oprindelige kuvert ikke var udgået af markedet, var vi nok fortsat med at gøre brug af poserne, fordi vi ikke var tvunget til at se på andre løsninger, siger Marianne, der fortæller, at det er en øvelse at se nye bæredygtighedspotentialer.

Det giver dog rigtig god mening at droppe den lille plastpose. Plast har nemlig generelt et højere CO2-aftryk end papir. Og når den helt kan undværes, reducerer vi samtidig vores forbrug – den allervigtigste manøvre i arbejdet med at blive mere bæredygtige og udlede mindre CO2.