I 2023 havde Regionshospitalet Randers 759 psykiatriske patienter, der modtog elektrochok-behandling (ETC). Ved hver ETC-behandling brugte man engangs-ventilationsudstyr, der ud over en maske også bestod af ventil, slanger og ventilationspose – alt sammen af plastik.

Til de 759 behandlinger er der i alt brugt ca. 150 kilo plastik. Derfor har afsnittene for henholdsvis Bedøvelse og Opvågning arbejdet for at udskifte engangsbrugen til flergangs.

- De store mængder plastaffald, som engangs-ventilationsudstyret genererede, var sammen med det økonomiske incitament baggrunden for, at vi begyndte at interessere os for, om vi kunne gøre det bedre og billigere ved at overgå til flergangs-ventilationsmasker, fortæller Annette Johnsen, der er oversygeplejerske på Afsnit for Bedøvelse på Regionshospitalet Randers.

- Den største bæredygtighedseffekt kommer ved reduktion af indkøb af varer, så der var i hvert fald noget at hente her, siger Annette Johnsen, der er den ene af to initiativtagere til projektet.

Den anden er Lise Elsberg, der er oversygeplejerske på Opvågningen og medlem af styregruppen for Bæredygtighed på Regionshospitalet Randers.

- Annette og jeg har haft et tæt samarbejde omkring forarbejdet og i opstartsfasen. Annette har været ansvarlig for kontakt til leverandører og indkøb af flergangsudstyret, mens vi begge haft en hovedrolle i forbindelse med implementeringen af flergangs-ventilationsmaskerne. Og så har vi haft stor lægefaglig og ledelsesmæssig opbakning til at gennemføre initiativet, siger Lise Elsberg.

Lignende tiltag med udskiftning af engangs-ventilationsmasker til flergangssæt er også i gang på bl.a. Hospitalsenhed Midt og på Regionshospitalet Gødstrup.

Trods den store opbakning er initiativet dog ikke forløbet gnidningsfrit. Især har logistikken bag overgangen fra engangs- til flergangsventilationsmasker vist sig svær.

En af de største udfordringer har således været de lange leveringstider og vanskelighederne med at skaffe flergangsudstyret fra leverandørerne, fortæller Lise Elsberg:

Det har været overraskende svært at skaffe flergangsudstyret fra leverandøren. De fleste af varerne findes ikke som lagervarer på det centrale regionale lager, hvilket besværliggjorde processen. For nogle af varerne har det betydet, at der har været leveringstider på over et halvt år, siger hun.

Ud over de logistiske udfordringer har overgangen fra engangs- til flergangs-ventilationsmasker også betydet ændringer i arbejdsgangene.

Mens engangssættene tidligere blot er blevet sorteret og smidt ud efter brug, kræver flergangs-ventilationsmaskerne et setup, der bl.a. inkluderer transport, vask og klargøring.

Derfor har Annette Johnsen og Lise Elsberg fem gode råd til andre afdelinger, der står overfor at erstatte engangs-ventilationsudstyr med flergangs:

1. Det er en god idé at sikre sig, at vaskemaskinerne har de nødvendige ”opsatser” til særligt at vaske ventilationsposerne for at sørge for tilstrækkelig rengøring efter brug.
2. Det er vigtigt at overveje og klarlægge arbejdsgangene – altså hvem gør hvad – samt sikre personaleressourcer til at varetage genbehandlingen af flergangs-ventilationsmaskerne.
3. Flergangssættene skal samles igen efter vask. Vi har derfor taget et billede af et samlet sæt, og det hjælper med at sikre, at den enkelte anæstesisygeplejerske forholdsvis nemt kan samle sættene korrekt igen.
4. Ved implementering er det vigtigt med ledelsesforankring og særligt dagligt fokus på tiltaget i en længere periode efter opstart. Det er vigtigt, at kollegaerne hjælper hinanden med at gøre arbejdet til en ny del af hverdagen.
5. Spring ud i det, vær modig og udfordr praksis. Alt det praktiske skal nok løse sig, efterhånden som tiltaget bliver implementeret i hverdagen. Vi er nødt til at se på transformation af de løsninger, vi har haft i årevis.