Mere mad i patienterne – og mindre i skraldespanden

- Vi vil rigtig gerne lave al den mad, patienterne overhovedet kan spise. Men vi vil helst ikke fodre skraldespanden med den.

Sådan lyder det fra Hospitalsenhed Midts kostkonsulent Bodil Jessen. Sammen med projektmedarbejder Lise Strøm Jørgensen og køkkenchef Tom Dessau er hun godt i gang med et projekt, som skal reducere madspild fra hospitalsenhedens sengeafsnit.

- Vi har allerede kigget på madspild fra vores produktion her i hospitalskøkkenet, og nu er turen kommet til at se nærmere på mulighederne for at reducere madspild fra vores sengeafsnit. Det handler i høj grad om miljø og om at spare på både CO2 og unødige udgifter, men det handler også om etik, for der er jo noget helt galt i at gå og smide mad ud hver dag, siger Bodil Jessen.

Gennem en årrække har HE Midt Køkken haft fokus på mere bæredygtige løsninger: Energiprojekter har ført til besparelser på el og vand, der er kommet mere økologi på menuen, og i produktionskøkkenet er mængden af madspild reduceret gennem en målrettet indsats.

Samtidig har hospitalsledelsen besluttet, at indsatsen for at reducere madspild skal være et af HE Midts fokusområder på bæredygtighedsfronten. Derfor er turen nu kommet til at se nærmere på det madspild, der ligger udenfor produktionskøkkenet – altså dér, hvor maden indtages.

- I første omgang har vi brug for at få et overblik over, hvor stort potentialet er: Hvor meget mad går til spilde ude på sengeafsnittene? Og hvad er det for noget mad? Kan vi mindske madspildet med 2 eller 20 procent? Og hvad skal der til for at lykkes?, forklarer køkkenchef Tom Dessau.

Derfor har projektmedarbejder Lise Strøm Jørgensen og kostkonsulenten Bodil Jessen foreløbig gennemført en række undersøgelser på Regionshospitalet Viborgs sengeafsnit.

Her har de observeret arbejdsgange og procedurer og i samarbejde med afsnittenes serviceassistenter målt, vejet og registreret den overskydende mad.

- Vi har brug for at få et samlet overblik. Den enkelte medarbejder ser jo kun den mad, som han eller hun selv kasserer, og ikke den samlede mængde eller det samlede mønster. Det betyder måske ikke så meget, hvis du en enkelt dag er nødt til at smide tre æg ud på et sengeafsnit, men hvis du pludselig kan se, at der hver dag året rundt bliver smidt tre æg ud, så giver det jo god mening at sætte ind. Så kan det godt være, man skal koge lidt færre æg og dermed begrænse spildet, siger Lise Strøm Jørgensen.

På samme måde er det ikke ligegyldigt for hverken CO2-aftrykket eller økonomien, om det er kartofler, havregryn, ost eller kød, der bliver til overs.

- Det koster mere på alle konti, hvis man smider et kilo kød ud, end hvis det er et kilo havregrød. Så derfor vil vi også gerne blive lidt klogere på sammensætningen af vores madspild, siger Lise Strøm Jørgensen.

Fokus på madforbrug og spild på sengeafsnittene er ikke nyt for hospitalskøkkenet på HE Midt.

Køkkenet har i flere år holdt øje med forbrug og behov på de enkelte sengeafsnit og har derfor et godt overblik over, hvilke sengeafsnit der har brug for meget eller mindre mad alt efter patienternes gennemsnitlige appetit.

- Men der er også en helt forståelig tendens til, at man ude på sengeafsnittene har fokus på, at der i hvert fald skal være nok mad. Og det skal der selvfølgelig være. Men omvendt skal der jo heller ikke være alt for meget mad, for hvis først maden har været på buffeten, kan vi ikke gemme den til senere, og så bliver den til madspild, siger Bodil Jessen.

Arbejdet med at undersøge omfanget og karakter af madspild på sengeafsnittene vil fortsætte de kommende måneder på HE Midt.