Gode råd fra Gødstrup: Sådan kommer I godt i gang med at sortere faremærket hård plast
Inkludér hele personalegruppen fra starten, og tal om affaldssortering over kaffen eller frokosten. Sådan lyder et par gode råd fra Regionshospitalet Gødstrup.
10.01.2023
Inkludér hele personalegruppen fra starten, og tal om affaldssortering over kaffen eller frokosten. Sådan lyder et par gode råd fra Regionshospitalet Gødstrup, der indtil videre har størst erfaring i Region Midtjylland med at sortere faremærket hård plast.
Faremærket hård plast er en af de i alt 20 forskellige fraktioner, som regionens hospitaler, institutioner og regionshuse skal sortere i. Det har regionsrådet vedtaget med den nye regionale affaldsplan.
Faremærket hård plast er produkter, som mærkes med en farekode, når indholdet kan være skadeligt at bruge enten for personen selv eller for miljøet. Det er derfor vigtigt, at beholderen er helt tom, når den sorteres, så beholderen kan genanvendes hos Dansk Affaldsminimering.
Implementering af sortering af faremærket hård plast starter i år, og ved udgangen af 2024 skal alle hospitaler sortere faremærket hård plast.
Fakta om faremærket hård plast
Hvis produktet er mærket med et eller flere af følgende faremærker, er der tale om faremærket hård plast:
Hvis produktet er mærket med andre faremærker, er der tale om farligt affald.
Beholderen skal være helt tom. Hvis beholderen ikke er helt tom, er der tale om farligt affald.
Faremærket hård plast placerer sig mellem fraktionerne 'hård plast' og 'farligt affald', hvilket har givet visse udfordringer på Fødeafsnittet på Regionshospitalet Gødstrup.
- Vi er vant til hjemmefra, at alt hård plast er hård plast, hvilket er anderledes end her, hvor vi har flere fraktioner. Derfor bliver hård plast ofte blandet med faremærket hård plast og omvendt, fortæller Nina Plester, der er jordemoder på regionshospitalet.
Som en hjælp har hun hængt ekstra billeder op ved skraldesækkene i skyllerummene og oplever ellers, at hendes kollegaer gerne vil sortere og gøre det så godt som muligt.
- Men mange kolleger tror, at de ved, hvad de skal gøre, netop fordi de sorterer plast derhjemme. De føler sig ikke i tvivl, men laver alligevel mange fejl, siger Nina Plester og giver et par eksempler:
- Enten overtænker man og smider toiletrens-flasken i 'farligt affald', fordi man jo godt ved, at det for eksempel er farligt at indtage. Eller man bruger sin lidt for sunde fornuft og tænker "hård plast er plast, jeg kan tromme på", og så ryger det i 'hård plast', selvom det måske har et af de fire farekoder, siger hun.
Ekstra opmærksomhed på faremærker
Anderledes bedre går det på regionshospitalets hjerteklinik.
- Det fungerer helt vildt godt. Der er gået meget sport i den blandt kollegaerne om at gøre det rigtigt. Vi er bevidste om, at det er vigtigt, at vi er piv-gode til at sortere, for vi ved, hvor kæmpe stor mængder det drejer sig om i alt, fortæller Bodil Ravnsbæk Christensen, der er hospitalsserviceassistent på hjerteklinikken.
Hun kalder sig selv for "Bodil-Betjent" – blandt andet fordi hun ikke har noget imod at opdrage lidt på kollegaerne eller samle forkert sorteret affald op og lægge det i den rigtige spand. Desuden har hun holdt små foredrag om affaldssortering for kollegaerne.
- Faremærket hård plast er nok en af de fraktioner, som folk er mest bekymrede for at sortere forkert. Så jeg oplever, at de er ekstra opmærksomme og læser lidt mere på de plakater med billeder, som vi har hængende over skraldesækkene. De viser de fire faremærker og fungerer som god guidning, hvis man er i tvivl, siger Bodil Ravnsbæk Christensen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet 'Vores verden - vores ansvar'
Sortér sammen og giv sortering taletid
Så hvad er årsagen til, at sorteringen af faremærket hård plast opleves så forskellig på henholdsvis hjerteklinikken og fødeafsnittet på Regionshospitalet Gødstrup?
- Vi troede i starten, at det ville være lettere, end det viste sig at være. Så vi har fundet ud af, at det havde været bedst, hvis hele personalegruppen havde været med fra starten, og vi havde givet sorteringen mere taletid på personalemøderne, så udfordringerne kunne adresseres, siger Nina Plester og bakkes op af Bodil Ravnsbæk Christensen:
- Mit bedste råd er, at man skal snakke om det med kollegaerne over kaffen eller frokosten. Det er en god idé at spørge: "Er der nogen, der er i tvivl?", for så kan alle blive lidt klogere. Og så kan man prøve at sortere sammen for fælles indlæring, siger hun.
På det seneste personalemøde på føde- og barselsgangen fyldte affaldssortering en del, og Nina Plester arrangerede blandt andet en affaldsleg, hvor man skulle bruge forskellige sanser til at blive klogere på affaldssortering.
- Initiativet blev taget rigtig godt imod, og min fornemmelse er, at affaldssortering er rykket meget længere frem i folks bevidsthed efterfølgende. Så selvom man måske ikke er kommet helt godt fra start, så hjælper det at sætte nogle initiativer i gang for at få hele personalegruppen med, siger hun.
Det er ikke muligt at sortere faremærket hård plast på alle hospitaler endnu. Det kræver først, at strukturen kommer på plads, og det arbejdes der løbende på.
Mens Regionshospitalet Gødstrup er i fuld gang med at sortere faremærket hård plast, står flere hospitaler på spring for at teste - bl.a. Regionshospitalet Randers, der formentlig opstarter test af sortering af faremærket hård plast i løbet af januar.