Det gode OP-forløb
Det gode OP-forløb undersøger, om mængden af affald, der køres fra operationsstuer til forbrændingsanlæg kan reduceres.
Resultatet af en gennemsnitlig ucementeret hofteoperation er – ud over en glad patient – typisk mere end 9 kg affald til forbrænding. Hospitalerne i region Midtjylland producerer årligt 7.000 ton affald, hvoraf kun 19 % bliver genanvendt – resten brændes. Region Midtjyllands testlab 'Det gode OP-forløb' undersøger, om mængden af affald, der køres fra operationsstuer til forbrændingsanlæg kan reduceres.
Arbejdet løber i to spor: Én arbejdsgruppe undersøger, hvordan hospitalerne kan forbruge mindre under operationer. En anden arbejdsgruppe undersøger, hvordan hospitalerne kan affaldssortere bedre i forbindelse med operationer, så mere materiale – især plastik – kan blive genanvendt i stedet for at gå op i røg.
Arbejdsgruppe 1 – mindre forbrug
Undersøgelser fra Sverige viser, at der er et meget forskelligt forbrug på ellers ens operationer fra hospital til hospital. Det har man fundet ud af ved systematisk at veje affaldet efter samme type operation over en længere tidsperiode.
Projektet har lavet samme analyse i Region Midtjylland, og den viste, at der også er stor forskel på forbruget fra hospital til hospital i regionen. Konkret viste analysen, at der er over 33% i forskel mellem det hospital, som forbruger mindst og det hospital, der forbruger mest under en ucementeret hofteoperation.
På baggrund af analysen har arbejdsgruppen nedsat en task force med læger og sygeplejersker specialiseret i hofteoperationer. Task forcen skal i løbet af efteråret undersøge forskellene mellem hospitalernes forbrug nærmere og på den baggrund komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke forbruget på alle operationsgange i regionen.
Foreløbige resultater
Der er mere end 33% forskel i affaldsmængden mellem det hospital, som forbruger mindst og det hospital, der forbruger mest under en ucementeret hofteoperation. Målingerne inkluderer vejninger af både OP og anæstesiaffald i fraktionen restaffald. Pap, papir, klinisk risikoaffald og vævsaffald er altså ikke vejet med.
Arbejdsgruppe 2 – mere sortering
En stor del af de materialer, der kasseres efter en operation er forskellige typer af plastik. De kan i princippet genanvendes, hvis de er rene, sorterede og ikke sammensat af forskellige typer plastik.
Arbejdsgruppen har derfor identificeret, hvilke plasttyper affaldet består af. Store dele af den hårde emballageplast består af enten HDPE og PP. Desuden er der en del blød LDPE, nonwoven PP og hård PET.
Disse plasttyper har via prøvehandlinger på Regionshospitalet Randers fået separate affaldsstativer i det urene skyllerum. Under operationer lægges plasten til side, og efter operationen sorteres det i skyllerummet, ligesom klinisk risikoaffald, dagrenovation, pap med mere i forvejen gør det.
Foreløbige resultater og pointer
- Idet der sorteres i plasttyper – og ikke blot i hård og blød plast – kan op mod 100% af materialet genanvendes.
- En væsentlig udfordring er at finde plads til at opbevare affaldet i skyllerum eller affaldsrum, når det er opdelt i mange fraktioner. Det er noget, projektet bliver ved at undersøge.
- Det er gavnligt at inddrage forskellige faggrupper, særligt serviceassistenter og logistikfolk i forhold til arbejdsgangene fra skyllerum og videre.
- En af de gode, men knap så målbare, resultater af projektet, er at mange kolleger er blevet engagerede i at ændre arbejdsgange til det mere bæredygtige.
Næste skridt
Næste skridt er dels at finde ud af, om sorteringen kan implementeres på flere hospitaler. Samtidig arbejder gruppen med at undersøge om flere fraktioner kan sorteres.
