I Regionsapotekets arbejde med at reducere medicinspild har de undersøgt, hvilke processer og arbejdsgange der opstår ved kassation og omplacering.

Viden er vejen til forandring. Og viden er et af målene, med at undersøge, hvad der sættes i gang, når udløbet medicin kasseres.
I Regionsapotekets arbejde med at reducere medicinspild, er det nødvendigt at vide, hvilke processer og arbejdsgange der opstår ved kassation og omplacering af lægemidler, så medarbejderne kan tage det bedste valg.

Hver dag står medarbejdere i klinikkernes medicinrum med lægemidler i hånden, der er tæt på at udløbe. Og så opstår dilemmaet: skal det smides ud eller omplaceres? Svaret er måske lige til, hvis der er tale om et dyrt lægemiddel, men hvad med de billige? Kan det betale sig at forsøge at omplacere lægemidlet, eller skal der købes en ny pakning?

Uanset hvad medarbejderne vælger, giver det ringe i vandet. Ringe, som ikke tidligere er blevet belyst. Så for at sikre det mest økonomiske og miljømæssigt bæredygtige valg har to af Regionsapoteket Midtjylland afdelinger, Apotekets interne logistikafdeling og Klinisk Farmaci, i samarbejde søsat projektet "Ringene i vandet".

I projektet analyseres alt det, som sættes i gang ved en kassation; fra medarbejdernes tidsforbrug til medicinen afskaffes.

Resultatet af analysen er, at en kassation af lagerført medicin sætter gang i otte processer á 20 minutter til i alt 77 kr., mens tallene for ikke-lagerførte lægemidler (skaffevarer) er 12 processer og 32 minutter til 128 kr. Penge, der skal lægges oven i anskaffelsesprisen.

Men det er ikke kun penge, der spildes. Der sker også en CO2-udledning. For at belyse den udledning brugte projektgruppen data fra HRM Udløb-app'en og en database over branchers CO2-udledning, Exiobase. Med det viden i hånden lavede de en beregner, der let synliggør og perspektiverer udledningen. For eksempel kan medarbejderne ved selvsyn se, hvor mange kilometer de skal cykle fremfor at tage bilen for at kompensere for spildet. Prøv selv beregneren herunder.

Beregneren er det første skridt mod at gøre det lettere at tage et oplyst valg om at omplacere eller kassere medicinen. I næste skridt håber projektgruppen at kunne udvide beregneren med mere viden om ringende i vandet ved omplacering.

Prøv beregneren

Udvalgte resultater

  • Det koster tid, CO2 og penge – ud over indkøbsprisen – at kassere medicin. Vi estimerer, at det koster henholdsvis 77 kr. og 128 kr. for lagerholdte og ikke lagerholdte lægemidler per pakning.
  • Vi har lavet en CO2 beregner, hvor kolleger let kan se, hvor mange plantede træer, kilometer kørt i bil eller timer fløjet i fyldte flyvemaskiner, den kasserede medicin svarer til.
  • I Region Midtjylland bliver der årligt kasseret medicin for ca. 1,24 mio. kr. svarende til ca. 87 tons årligt udledt CO2.
Se projektets roll-up

Medarbejdere og afdeling

Linda Jeffery, Farmaceut, Regionsapoteket, HE Midt, Klinisk Farmaci

Mikkel Christensen, Logistikkonsulent, Regionsapoteket, Aarhus, Logistik

Kategorier

#Genanvendelse

#Medicin

#Reduktion af forbrug

Rasmus Højegaard-Vibild HEM Rasmus Højegaard-Vibild HEM

Rasmus Højegaard-Vibild

Bæredygtighedskonsulent

Hospitalsenhed Midt

M. 2974 2551

rasmhj@rm.dk

Dette projekt bidrager til sporet cirkulær økonomi Dette projekt bidrager til sporet cirkulær økonomi

Spor: Cirkulær økonomi