Må medicin stilles tilbage på køl?

Temperaturfølsomme lægemidler bliver let opbevaret forkert, hos både private og i klinikker, hvilket medfører spild og frustration. Men er det nødvendigt?

Ind og ud af køleskabet. Og blev døren nu lukket ordentligt? Temperaturfølsomme lægemidler bliver let opbevaret forkert, hos både private og i klinikker, hvilket medfører spild og frustration. Men er det egentligt nødvendigt?

Når apotekets informationstelefon ringer, er det jævnligt med spørgsmålet om, hvad man skal stille op med den dyre køleskabsmedicin, hvis den er blevet opbevaret mod forskrifterne i – måske – en kort periode? Læser man teksten på emballagen er der sjældent tvivl: Det må ikke komme tilbage på køl. Det betyder, at medicinen er spildt, og det er frustrerende, men er det virkeligt nødvendigt?

Det har apoteket i dette projekt spurgt en lang række producenter om. Svarene og apotekets egne farmaceutiske vurderinger blev dokumenteret i Sygehusapotekernes Informationsdatabase (SAID). Og selvom svarene varierede fra producent til producent, blev det til mange gode dialoger.

Projektet mundede også ud i et arbejdsdokument med 47 markedsførte lægemidler, så som koagulationsfaktorer og monoklonale antistoffer. Lægemidlerne er i dokumentet grupperet efter, hvordan det enkelte præparat håndteres og, hvordan , om lægemidlet har taget skade. Dokumentet er ment som en art "førstehjælp" til to af apotekets afdelinger, Klinisk Farmaci og Vederlagsfri Medicin, fordi det ofte er her, klinikker og patienter henvender sig med deres spørgsmål.

Men lad det bare være sagt: Apoteket er ikke længere så bange for at stille medicinen tilbage i køleskabet, fordi de nu har hjælp fra , der er genereret på baggrund af et stort arbejde med holdbarhedstest, analyser og leverandørers accept.

Udvalgte resultater

Et arbejdsdokument blev udarbejdet til to af apotekets afdelinger, Klinisk Farmaci og Vederlagsfri Medicin, hvor det er let at orientere sig i, hvordan en række lægemidl skal håndteres efter forkert opbevaring. På den måde kan man hurtigt stoppe skaden og mindske spild.
Meget medicin kan godt tåle en kort periode med forkert opbevaring – men der skal altid foretages en faglig vurdering.
Der blev opnået en god dialog med mange medicinproducenter.

Koagulationsfaktorer og monoklonale antistoffer er lægemidler som ofte er temperaturfølsomme og kostbare. Afdelingens køleskab kan indeholde store værdier, der er tilpasset deres speciale. Mange af lægemidlerne udleveres også til hjemmebehandling - ofte til 3 måneders forbrug. Når køleskabsmedicin, som Regionsapoteket retmæssigt har leveret til klinik eller patient, opbevares forkert, kontaktes Klinisk Farmaci eller Vederlagsfri Medicin for at vurdere om holdbarheden er påvirket. For en del køleskabsmedicin står der i indlægssedlen, at medicinen ikke må stilles tilbage i køleskabet.

Det er projektets formål at undersøge, om det spild, forkert opbevaring medfører, kan mindskes ved at spørge ind til lægemidlerne hos producenterne. Formålet er ligeledes at undersøge hvorvidt svarene, sammen med en faglig vurdering, kan blive et redskab i dagligdagen for Klinisk Farmaci og Vederlagsfri Medicin.

Tager køleskabsmedicin skade af genplacering på køl efter en fejlopbevaring? Dette spørgsmål har Apotekets Informationstelefon (ApoInfo), som består af en gruppe farmaceuter, stillet en række producenter. Når producenten advarer mod at stille tilbage i køleskabet, er der risiko for, at der smides medicin ud uden grund. Generelt er det frustrerende, når køleskabsmedicin opbevares forkert. Apotekerne bliver tit bedt om at vurdere, om medicinen forsat kan anvendes. I fagbladet Pharma 1-2022 er artiklen "Temperaturfølsomme lægemidler - En bæredygtig rejse" en inspiration til at arbejde videre med at forebygge denne type medicinspild. Projektet blev især interessant for Regionsapoteket, fordi de i stor grad står for udlevering af vederlagsfri medicin, herunder også dyr køleskabsmedicin.

Producenternes svar blev dokumenteret i Sygehusapotekernes Informationsdatabase (SAID), sammen med vores egne farmaceutiske vurderinger af problemstillingen. Der blev udarbejdet et to-siders dokument, hvor 47 markedsførte koagulationsfaktorer og monoklonale antistoffer er grupperet efter, hvor medicinen kan stilles, indtil det er vurderet, om medicinen har taget skade. Dokumentet er ment som "førstehjælp" for apotekets personale i Klinisk Farmaci og Vederlagsfri Medicin, fordi de får spørgsmål fra hospitalets klinikker og patienter. Udover selve skemaet med 47 lægemidler, er de faglige begrundelser beskrevet på side to.

Apotekets Information har med dette projekt fået bedre grundlag for at forebygge spild af køleskabsmedicin, som er opbevaret forkert i klinik eller hjemme hos patienter. Projektet har medført en spændende dialog og nyttige svar fra en række af de producenter, der blev kontaktet. Andre producenter har været forbeholdne med at svare andet, end hvad der står i deres eget produktresumé (SmPC). Apotekets Information er ikke længere så bange for at stille medicinen tilbage i køleskabet, når dette spørgsmål dukker op. Dermed minimerer vi tiden, medicinen står opbevaret forkert.

Arbejdet implementeres i Apotekets Information - blandt andet ved hjælp af cases. Farmaceuten i Vederlagsfri Medicin anvender dokumentet i det daglige arbejde. Regionsapotekets afdeling for Forsyning vil henvise til dokumentet i deres egen instruks.

Se det udarbejdede dokument med en liste over køleskabsmedicin.