I foråret 2020, havde vi i afdelingens LMU, besøg af Maria Gaden, der holdt et oplæg om bæredygtighed. Her gik det op for os, at en af de mest afgørende faktorer, i forhold til at minimere vores afdelings klimaaftryk, var at reducere vores vareforbrug.
Vi ved samtidig, at det ofte er rigtigt svært at skabe selv små ændringer i vores daglige arbejdsrutiner. Vi ville med dette projekt undersøge og evaluere om forbedringsmodellen kan bruges som forandringsredskab og motivationsmodel til at skabe en mere bæredygtig afdeling.
Gruppens seks medlemmer har samtidig med projektet, deltaget i forbedringsuddannelsen i HEV regi og anvendt teori, redskaber og analysemodeller herfra til gennemførelse af projektet. Uddannelsesforløbet afsluttedes ved årsskiftet og kørte dermed parallelt med bæredygtighedsprojektet.
Brugen af forbedringsmodellen fordrer et omfattende monitoreringsarbejde, i vores tilfælde med ugentlige optællinger af forbrugsvarer. For at kunne håndtere de 2 parallel forløb, valgte vi at opdele vores bæredygtighedsprojekt. Del 1, hvor vi har monitoreret via forbedringsmodellen og del 2, hvor vi har haft fokus på udbredelse af yderligere bæredygtigheds initiativer.
Vedr. del 1har vi vedhæftet projektets driverdiagram. Heraf fremgår det, at der er gennemført arbejdsgangsanalyser af forbruget i samarbejde med vores kollegaer. Det er f.eks. gjort på fødegangen ift. "blå stykker". Her har 57 kollegaer beskrevet deres forbrug og givet hinanden gode ideer til reduktion. På barselsgangen har vi ligeledes arbejdet med reduktion af blå stykker, hvilket har medført, at vi har fjernet de blå stykker fra familiernes skab på barselsstuerne. Dette er bl.a. gjort på baggrund af en registrering af spild på ugebasis. Det viste sig, at ud af 86 blå stykker, som blev lagt i skabene på stuerne, blev 55 smidt i skraldespanden ved udskrivelse. Nu findes der kun ét blåt stykke i et personaleskab på sengestuen, som ikke skal tømmes ved udskrivelse. Denne systematiske optælling af forbruget, og i dette tilfælde af spildet, er med til at sikre, at vi ved, at de forandringer, som vi har taget initiativ til, også er en forbedring. Det er måske projektets største aha-oplevelse.
Et andet redskab fra forbedringsmodellen er PDSA metoden (plan-do-study-act), hvor der afprøves i lille skala eller i korte prøveperioder for at sikre, at der ikke implementeres nye arbejdsgange i hele afdelingen, uden dens effekt og eventuelle ulemper, er afprøvet først. Med udgangspunkt i PDSA- modellen har vi flere gange ændret lidt på initiativerne, alt efter hvad målingerne og ulempeindikatorerne har vist, og derefter opstartet en ny PDSA.
En ulempeindikator har f.eks. været arbejdsmiljø - hvor langt skal personale gå efter et blåt stykke ved behov. Ligeledes har patientsikkerhed været en faktor. F.eks. skal der være en varm dyne til den nyfødte uanset om familierne har taget en med eller ej, og selvom varmelampen ikke er nået at blive varm.
Vores resultater har, for mange af vores initiativer/drivere, mere end opfyldt vores ambitioner for projektet. På de udvalgte initiativer under del1, har vi vedhæftet vores seriediagrammer som er svarende til forbedringsmodellens resultatanalyse. Vi har dog valgt også at opgøre det i en samlet procentsats på hver af de udvalgte områder, for at vurdere om vi har nået vores mål om 20 % reduktion på udvalgte forbrugsvarer, 20% energiforbrug på valgt udstyr samt 50 % udskiftning til mere bæredygtigt materiale. Dette fremgår af plakaten, som er vedhæftet.
Som nævnt havde projektet også en del 2. Initiativerne i denne del har vi kaldt "de lavt hængende bæredygtige frugter". Det ville have været alt for ressourcekrævende, hvis vi også skulle have behandlet dem som en del at forbedringsprojektet. Her kunne vi "nøjes" med at forsøge at reducere det med simple indsatser. Se vedhæftet plakat.
Under del 2 har vi f.eks. fjernet en plastikbakke, som var i vores sterile pakker på fødegangen. Vi brugte minimum 6000 af disse bakker årligt. Dette initiativ blev gennemført i samarbejde med sterilcentralen. Et andet eksempel på tværfagligt samarbejde - denne gang med sekretærerne, som i stedet for papirkopier af vandrejournalen, nu har en arbejdsgang med mail og indskanning, og sparer dermed årligt 6000 kopier.
Det har været afgørende i projektet, som har involveret føde/barselsafsnittet i såvel Herning som Holstebro, at alle afsnit og matrikler har været repræsenteret i projektgruppen.
Det har ligeledes været betydningsfuldt løbende at kunne sparre med vores bæredygtighedskonsulent, så forskellige ideer har kunnet trykprøves i forhold til bæredygtighed inden afprøvning.
Vi håber, afdelingen vil fastholde en gruppe grønne agenter samt monitorere forbrug løbende.
