På AUH har farmakonomerne arbejdet med at mindske medicinspild. Det handler om at finde en balance, mellem akutte behov og at brugt medicinen, inden den udløber

Medicin på hylderne i et medicinrum på hospitalet

Gennem strukturerede arbejdsgange har Hospitalsapoteket sat fokus på at mindske mængden af medicin, der må kasseres, fordi den bliver for gammel. Et minimeret medicinspild bidrager til ansvarligt forbrug og produktion (verdensmål nr. 12). Samtidig kan projektet også reducere udgifterne til indkøb af medicin og bortskaffelse medicinaffald.

En af løsningerne har været at flytte medicin, der er tæt på udløb, til en anden afdeling med et større forbrug. Samtidig har farmakonomerne øget fokus på at tilpasse indkøbsordrer, så de passer til det aktuelle forbrug. Der skal være nok på lager til en akut situation, men ikke mere end det kan nå at blive brugt.

Projektet viste også, at løsningen for at reducere medicinspild ikke kunne findes ved et enkelt tiltag, men kræver flere.

Eksempelvis et større fokus på kerneydelsen - i form af en præcisering af arbejdsgange for udløbskontrol, brug af etiketter, omplacering af varer, samt håndtering af medicin uden for standardsortiment. Der er også behov for stærkere samarbejde med andre, da klinisk farmaci personale har snitflader til mange andre aktører, der kan have en indflydelse på medicinspild. Både internt i Hospitalsapoteket og med klinikken. Det er et fælles ansvar at reducere medicinspild.

Udvalgte resultatet

  • Reduktion af kasseret medicin på 23%.

  • Farmakonomerne var positivt stemte for projektet og glade for at bruge tid på kerneydelsen.

  • Farmakonomerne var især glade for at sætte fokus på oprydning i medicinrum, omplacering af varer, udløbsdatoer og brug af røde etiketter til at sætte fokus på varer med kortere udløb. Det havde været mindre godt at arbejde med en udløbsjournal i word fremfor på papir.

  • De vigtigste tiltag for at minimere medicinspild var oprydning i medicinrummene, omplacering af varer til afsnit med højere forbrug, samt lån af medicin mellem afdelinger.

  • Der er et stort potentiale for at afprøve indsatsen i større skala.

Medarbejdere og afdeling

Klinisk farmaci, AUH, Hospitalsapoteket

Kamilla Bjørnskov Petersen, funktionsleder
Karin Aagot Møller Jørgensen, farmakonom
Anne Lund Sørensen, farmakonom
Lone Gade Sørensen, farmakonom
Hilde Omestad, farmaceut
Charlotte Arp Sørensen, farmaceut, ph.d. (projektleder)

Kategorier

#Medicin
#Reduktion af forbrug
#Affaldssortering

Karin Nedergaard Jacobsen

Bæredygtighedskonsulent

Aarhus Universitetshospital, Teknisk Afdeling

M: 2467 0051

karijaco@rm.dk

 

Dette projekt bidrager til sporet cirkulær økonomi Dette projekt bidrager til sporet cirkulær økonomi

Spor: Cirkulær økonomi