Madspild på sengeafsnit – hvor stort er problemet?

I centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital er det ikke kun, når maden tilberedes, at den bliver målt og vejet. Køkkenet har udviklet en metode til også at måle resterne af maden, inden de bliver kasseret efter måltidet på sengeafsnittene. Samtidig kan køkkenet beregne, hvor stort et klimaaftryk madspildet har.

Den nye metode er blevet afprøvet i et pilotprojekt på 11 sengeafsnit på hospitalet. Køkkenet har målt på madspildet i buffeten – ikke hvad den enkelte patient har tilbage på tallerkenen. For det er OK at øse meget mad op, når man forsøger at få mest mulig næring i patienterne.

Pilotprojektet har vist, at cirka 30% af maden bliver smidt ud, når patienterne har spist, og buffeten køres væk. Omregnet til klimaaftryk svarer det pr. måned til 536 kg CO2e, hvilket er det samme som en biltur til Rom og hjem igen.  

Køkkenet er nu i gang med at bruge resultaterne til at mindske madspildet. Det kommer blandt andet til at ske gennem en tættere dialog mellem afdelingerne og køkkenet fx gennem det it-system, hvor maden bestilles. Køkkenet arbejder også med at optimere retterne, så de altid ser indbydende ud på en buffet efter transport fra køkkenet.

Arbejdet har også vist, at det giver mening af fokusere indsatsen mod madspild på de klimatunge madvarer som fx kød og mælkeprodukter – som i øvrigt også oftest er de dyreste.

• Afdelingerne i pilotprojektet havde et madspild, der svarer til 30% af den bestilte mad.
• Et sengeafsnit vil kunne køre i benzinbil til Rom og hjem igen, for det samme klima-aftryk, der forbruges på madspild pr. måned.
• Madspild kan ikke helt undgås, men projektet vurderer, at hver afdeling vil kunne spare cirka op i mod 20.000 kr. om året ved at mindske madspildet med blot en femtedel.