Køkkenet på Regionshospitalet i Randers er godt på vej til at omdanne sine økologiske madrester til gødning, der kan komme tilbage på markerne.

Køkkenet på Regionshospitalet i Randers er godt på vej til at omdanne sine økologiske madrester til gødning, der kan komme tilbage på markerne hos lokale, økologiske landmænd.

De økologiske madrester på Regionshospitalet i Randers bliver sorteret for sig og kommer i en særlig affaldskværn. Herfra kommer madaffaldet i en biokompostcontainer, der omdanner det til gødning, der må bruges på økologiske marker. Containeren testes i vinteren 20/21, og hvis kvaliteten af gødningen er god, kommer den videre til marken hos en lokal, økologisk landmand.

Udover at genanvende madaffald kan projektet desuden være med til at sikre forsyningen til køkkenet i Randers på længere sigt. Der er nemlig mangel på kvalitetsgødning til økologiske marker, og det kan betyde mangel på varer i køkkenet, der kun køber økologisk. Projektet gennemføres i nært samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet, Økologisk Landsforening, en komposteringsvirksomhed og økologiske landmænd.

Containeren blev testet i vinteren 20/21 hos en lokal, økologisk landmand. Testen var positiv med hensyn til renhed og næringsværdi. Men desværre viste testen også, at løsningen med en varmebehandlingscontainer lokalt hos landmanden er en økonomisk dyr løsning. Derfor arbejder Økologisk Landsforening videre med en anden løsning, hvor man fylder et større anlæg. Også her er Region Midtjylland og køkkenet på Regionshospitalet i Randers med.

Udvalgte resultater

  • I vinteren 20/21 testede projektpartnerne en biokompostcontainer, der omdanner pulpen til gødning. Den efterfølgende analyse viste, at renhed og næringsindhold var fint, men også at løsningen med en lokal biokompostcontainer er dyr.
  • Projektet lever videre som case i et forskningsprojekt om recirkulering af næringsstoffer. Forskningsprojektet drives af Økologisk Landsforening og SEGES.

Medarbejdere og afdeling

Patientkøkkenet, Regionshospitalet Randers

Mona Carøe

#Mad og madspild
#Genanvendelse
#Energiforbrug
#Reduktion af forbrug

Tine Rolapp Tine Rolapp

Tine Rolapp

Bæredygtighedskonsulent

Regionshospitalet Randers, HR - staben

M: 2023 3877

tinrol@rm.dk

 

Dette projekt bidrager til sporet cirkulær økonomi Dette projekt bidrager til sporet cirkulær økonomi

Spor: Cirkulær økonomi