Opskrift på friteret fennikel fra køkkenet i Regionshuset i Viborg.

Det skal du bruge

  • 1 fennikel
  • 25 gram smør
  • 2 æg
  • 85 g hvedemel
  • 85 g boghvedemel
  • 1 dl hvidvin
  • 1-1½ spsk chiafrø
  • 1 spsk miso
  • 1 tsk citronskal
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk peber
  • Olie til friturestegning

Sådan gør du

  1. Skær fenniklen i fire stykker alt efter størrelsen.
  2. Fennikelstykkerne lægges i en bradepande og krydres med peber, salt og citronskal.
  3. Hvidvin, smør og miso opløst i 2 dl kogende vand tilsættes.
  4. Retten steges/dampes i ovn ved 200 grader i en time.
  5. I en skål piskes æg med hvedemel, boghvedemel, bagepulver, chiafrø og fennikelskyen.
  6. De letafkølede fennikelstykker dyppes i dejen og friteres i en gryde med varm olie, indtil overfladen er lysebrun.
  7. Servér evt. med soya, mayonaise og friske æbletern.