Minimer det kliniske risikoaffald

Klinisk risikoaffald er både dyrt og har et højt CO2e-aftryk. Når I reducerer mængden, reducerer i hele hospitalets CO2eaftryk – og sparer penge.

Derfor skal I gøre det

Klinisk risikoaffald er både dyrt og har et højt CO2e-aftryk. Når I reducerer mængden, reducerer i hele hospitalets CO2eaftryk – og sparer penge.

Sådan gør I

1. Undersøg indholdet af jeres kliniske risikoaffald

Er der noget, der kan komme i restaffald, eller som måske bør komme i farligt affald eller medicinaffald? Dokumentér, hvad der skifter status.

2. Hæng plakater ved affaldssorteringen

Hæng laminerede plakater ved affaldssorteringen, der tydeligt beskriver, hvad der ændrer status fra klinisk risikoaffald til bortskaffelse i udslagskumme, farligt affald, medicinaffald eller restaffald.

3. Informer

Gennemgå jeres nye procedure for klinisk risikoaffald med personalegruppen.

5. Håndter sækkene klogt

Sørg for at sikre, at der ikke forekomme sivning af væsker fra affaldet, som kan være til gene og risiko for dem, der skal håndtere sækkene.

4. Færre gule spande

Reducer de gule spande til klinisk risikoaffald i antal og størrelse, hvis jeres behov for spandene bliver mindre.

Tip

Reducer eventuelle lugtgener ved at tømme restaffald hyppigt. Skift til mindre poser, hvis hyppigere tømning er nødvendig, så I bruger så lidt plast som muligt.

Opmærksomhedspunkter

Bæredygtighed

Bortskaffelsen af klinisk risikoaffald er både dyrt og har et højt CO2e-aftryk. Ved at reducere mængden af klinisk risikoaffald reduceres hospitalernes CO2e-aftryk.

CO2e-aftrykket stammer både fra den ekstra høje temperatur, affaldet afbrændes ved, og den længere transport til specialaffaldsanlæg.

Hygiejne

Klinisk risikoaffald skal altid håndteres med værnemidler som fx handsker. Hvis der er risiko for stænk og sprøjt, anvendes også plastforklæde/overtrækskittel, øjenbeskyttelse og maske. Opkast, stomiposer og andre typer sekreter og ekskreter fra patienten, der efter eventuelt ændret praksis sorteres som restaffald, placeres i separat plastpose og forsegles, hvis det vurderes, at det absorberende materiale i restaffald ikke kan opsuge væskemængden.

Ved tømning i udslagskumme skal der anvendes værnemidler som beskrevet ovenfor.

Arbejdsmiljø

Tiltaget kan kræve en ekstra arbejdsgang (fx tømning af urinpose).

Det skal sikres, at der ikke kan forekomme sivning af vævsvæsker fra restaffaldet, som kan være til gene og risiko for dem, der skal håndtere sækkene. Eventuelle lugtgener kan reduceres, hvis restaffald tømmes hyppigt. Skift gerne til mindre poser, hvis hyppigere tømning er nødvendig, så der ikke anvendes større poser og derved mere plast end nødvendigt.

Personaleressourcer på afsnittet

Der kan være en ekstra arbejdsgang i forbindelse med tømning af diverse poser/opsamlingsbeholdere.

Personaleressourcer uden for afsnittet

Der skal håndteres mindre klinisk risikoaffald. Der skal indkøbes færre spande til klinisk risikoaffald.

Oplevet kvalitet

Tiltaget forventes ikke at have nogen indflydelse på patientbehandlingen

Økonomi

Klinisk risikoaffald er 3,5 gange dyrere at bortskaffe end restaffald. Korrekt sortering og reduktion af affaldet i den fraktion kan derfor medføre en besparelse, selvom der vil være en udgift til personaleressourcer i forbindelse med implementeringen og eventuelt informationsmateriale.

Samarbejdspartnere

Kollegaerne. Er det overhovedet nødvendigt med nyt?
Ledelsen. Kan vi lave et princip for istandsættelse og indkøb af brugt inventar?
Indkøb/teknisk afdeling kan hjælpe med kontakt og henvisninger.
Bæredygtighedskonsulenten på jeres enhed kan svare på eventuelle spørgsmål fra Indkøb/ Teknisk afdeling.

Sådan gør andre

Viden og handling giver faglig tilfredshed

"I det kliniske risikoaffald skal vi kun putte det i, der udgør en reel smittefare. Videreuddannelse og vidensdeling er vejen frem, og vores medarbejdere oplever en faglig tilfredshed i at sortere affald korrekt, frem for at lade tvivlen råde og dermed skabe mere risikoaffald, end hvad der egentlig var nødvendigt."

Poul-Erik Hebsgaard, assistent, serviceafdelingen, HEM

Nye vaner skar tredjedel af risikoaffaldet

Med nysgerrighed og nye vaner har Mavekirurgisk Afsnit, HEM, skåret en tredjedel af deres kliniske risikoaffald. Nysgerrigheden sendte dem til andre hospitaler og afdelinger, hvor de fik inspiration til nye vaner. Det har givet positive resultater for både afdelingens klimaaftryk og økonomi. Klinisk risikoaffald koster nemlig 3,5 gang mere at bortskaffe.

Vejledninger og skilte flytter affald

På Blodsygdomme Laboratorium, AUH, er det ikke tro, men viden, der skal flytte bjerge. Helt konkret vejledninger og skilte, der skaber viden om korrekt sortering, der skal flytte bjerge af affald fra klinisk risiko-fraktionen til dagrenovation.