Røntgenafdelingen på Hospitalsenheden Vest har rettet røntgenblikket mod sig selv, og med ændrede vaner og et andet produkt i skabet, undgår afdelingen nu et stort spild.

Når en patient bliver undersøgt på røntgenafdelingen, viser billederne nogle gange uventede ting, og det betyder, at patienten skal til yderligere undersøgelser. Før i tiden ledte det til en beskrivelse, som blev printet, indscannet og lagt til visitering hos en læge. Nu har afdelingen ændret procedurerne, så beskrivelsen er mere præcis, og derfor kan kopieres over i en ny booking med det samme. Det sparer både tid og store mængder unødige prints.

Afdelingen har også kigget på forbruget af kontraststof, fordi store mængder oralt kontraststof blev kasseret. Det blev leveret i store pakninger, og derfor udløb holdbarheden ofte, inden det blev brugt. Men afdelingen har nu fundet et andet kontraststof, som bruges andre steder i huset, og derfor er nemmere at få brugt inden udløbsdato.

Røntgenafdelingen på Hospitalsenheden Vest er også i færd med at undersøge, om de kan nedsætte mængden af lejepapir, men her har de endnu ikke fundet en god løsning, der passer til netop deres afdeling.


Opret en kommentar

ReCAPTCHA ikke løst
Ingen kommentarer

{{comment.PostTitle}}


{{comment.PostDate.substr(0,5)}} kl. {{comment.PostDate.substr(6,11)}} af {{comment.PosterName}}