Vores ideer til projektet startede for 2-3 år siden.
Der blev i medierne talt mere og mere om miljø og bæredygtige tiltag. Vi så på vores egen arbejdsplads og måtte erkende, at vi måtte igang med at tænke bæredygtigt. Der var så mange ting vi kunne tage fat på.
Det var vanskeligt i starten. Fik dog startet op med enkelte tiltag og også udskiftning af vores gamle møbler til CO2-neutrale korkmøbler. Vi fik så muligheden for at søge midler til timer og formulerede en projektansøgning, fik timerne og kunne herefter fordybe os i arbejdet.
Vi har i hele projekt-perioden haft fokus på at arbejde med, at få reduceret i vores forbrug af medicin, plastik, utensilier, tøj, mad, varme, el osv. Vores affaldsmængde og vasketøj blev reduceret, hvilket leder til en mere bæredygtig drift osv. Samarbejdet med vores kollegaer, hygiejnesygeplejersker, apotek, serviceassistenter m. flere, har været uvurderligt.
Vi har haft en endnu større arbejdsglæde, ved at se, at vi gør en forskel i forhold til bæredygtighed, og også rent forbrugs-mæssigt.
De kommende forældre har set og oplevet en afdeling, der tænker på deres, og deres barns fremtid. De har besvaret et spørgeskema, og der var overvejende positive tilbagemeldeinger.
Vores mål har været, at få skabt en afdeling, der som en selvfølgelighed inddrager bæredygtighed og klimabeskyttelse uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet. ”Vi ville være Danmarks mest bæredygtige fødeafsnit".
Dette mål mener vi selv at vi har nået, da vi har været omkring alt tænkeligt i afdelingen, der kunne gøres "grønnere" og mere bæredygtigt.
Målet har også været, at vores arbejde skal kunne bruges på andre afdelinger på hospitalet og i regionen. Dette mål synes vi, at vi har nået, da mange af de tiltag der er gjort hos os, kan bruges på andre afdelinger og ikke kun på fødeafdelinger. Vi har i 2020, sammenlignet med 2018, reduceret vores plastikforbrug med mere end 1 ton.
LEJEPAPIR MED PLASTIKBAGSIDE:
Vi har tidligere brugt lejepapir på Akut Graviditets Klinik. Dette er fjernet, og lejet rengøres nu med sæbeklude mellem hver patient. Ved biologisk materiale på lejet benyttes efter rengøring yderligere desinfektionsmiddel (Ved vag expl. bruges ble/svøb, ved VA blåt stykke) I 2018 blev der brugt 228 ruller, i 2020 blev der ingen brugt. Dette giver en besparelse på 425 kg affald årligt.
GRÅ AFFALDSPOSER:
Poser fjernet i mange stativer hvor der alligevel kun smides papirhåndklæder i. Skraldespande fjernet helt på flere kontorer. Dette giver en samlet besparelse på 8239 poser/år. Hvilket svarer til 68 kg/år.
ENGANGSPLASTIL BÆGER:
Fjernet helt fra Fødeafsnittet, både i form af drikkekrus, urinbægre mm. Her er en samlet reducering på 42 kg plastik årligt. Inden brugte vi i gennemsnit 15.500 bægre årligt. Alternativet er nu drikkeglas. Genanvendelige urinbægre bruges(vaskes i opvasker i skyllerum). Drikkeglas følger parret under indlæggelse.
MEDICINBÆGER MED LÅG OG LYNLÅSPOSER:
Fjernet helt fra Fødeafsnittet. Dette giver en besparelse på 11 kg årligt. Inden da brugte vi i gennemsnit 4000 medicinbægre årligt. Alternativt til disse, er brune medicinposer i papir. Silikonekopper når der skal gives modermælkserstatning til nyfødte.
BLØD PLAST:
Samles ind til genbrugsplast. Dette giver 208 kg blød plast/år.
BLÅ STYKKER:
Vi har haft øget fokus på anvendelsen af blå stykker. Derudover er der indkøbt mindre blå stykker, med fokus på at anvende disse hvor det er muligt. Samtidig har vi anvendt "nudging". Forbruget i 2020: 12545 stk. Sammenlignet med 2018: 16500 stk. Altså en besparelse på 3955 stk/ 237 kg.
BLÅ STORE AFFALDSPOSER:
Vi har nedbragt vores forbrug af store blå affaldsposer fra 4500 stk i 2018, til 3900 i 2020. En reducering af plastikaffald på 31,8 kg. Vi har været opmærksomme på at fylde dem helt op inden de smides i affaldsburet.
PAP:
Samles i medicinrum og skyllerum. Der er i 2020 indsamlet 208 kg/år.
MEDICINRUMMET:
Gennemgang. Medicin vi brugte sjældent/aldrig blev fjernet( obs hvor kunne det evt hentes hvis behov).
GENBRUG AF MEDICIN:
Optrukket, ikke anvendt medicin, genbruges på anden stue (hygiejne og holdbarhed overholdt).
DYNER/TÆPPER:
Følger parret fra indlæggelse til udskrivelse. Der er fokus på vasketøjs-forbrug hos den enkelte indlagte.
COMPUTER:
Vi har så vidt muligt den samme computer i hele arbejdstiden. Enten på fødestuen, eller på kontoret, vi sætter lap på bordet med navn. Dette for at slukke (og senere genstarte) nogle computere, men tænker selvfølgelig også covid-mæssigt.
Vi fortsætter vores arbejde med bæredygtigheden i fokus. Det er en del af dagligdagen på Fødeafsnittet nu. Selvfølgelig skal der indimellem gives en "reminder" for at huske på de gode tiltag, sådan vil det altid være.
Vi har flere bæredygtige ideer i tankerne og håber at kunne arbejde med dem i fremtiden.
Opret en kommentar
{{comment.PostTitle}}
{{comment.PostDate.substr(0,5)}} kl. {{comment.PostDate.substr(6,11)}} af {{comment.PosterName}}