På Aarhus Universitetshospital har farmakonomerne arbejdet med at mindske medicinspild. Det handler om at finde en balance, så man dels er klar til akutte situationer og dels får brugt medicinen, inden den udløber.
Kirurgisk sengeafsnit på Regionshospitalet i Viborg kiggede kritisk på alle arbejdsgange for at mindske forbrug og affald. Det har reduceret det daglige affald med 38% og det dyre kliniske risikoaffald med 35%.
Alt fra sutursæt og sæberester til livretter og lagner bliver undersøgt i de projekter, der i 2021 har fået penge fra 'Puljen for udvikling af bæredygtige hospitaler'.