• Laboratoriet for Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital har undersøgt, hvordan bæredygtighed kan integreres i kerneopgaven. Det har blandt andet udmøntet sig i en guide til, hvordan andre laboratorier kan komme i gang med plastiksortering.

  • På Aarhus Universitetshospital har farmakonomerne arbejdet med at mindske medicinspild. Det handler om at finde en balance, så man dels er klar til akutte situationer og dels får brugt medicinen, inden den udløber.

  • Kirurgisk sengeafsnit på Regionshospitalet i Viborg kiggede kritisk på alle arbejdsgange for at mindske forbrug og affald. Det har reduceret det daglige affald med 38% og det dyre kliniske risikoaffald med 35%.

  • Mange sterilcentraler er storforbrugere af engangsemballager, som ofte ryger til forbrænding. Region Midtjylland er i gang med at undersøge, hvordan regionens sterilcentraler kan blive mere bæredygtige.

  • Resultatet af en gennemsnitlig ucementeret hofteoperation er – ud over en glad patient – mere end 10 kg affald til forbrænding. Hospitalerne i region Midtjylland producerer årligt 7.000 ton affald, hvoraf kun 19 % bliver genanvendt – resten brændes. Region Midtjyllands testlab 'Det gode OP-forløb' undersøger, om mængden af affald, der køres fra operationsstuer til forbrændingsanlæg kan reduceres.

  • Plastaffald fra tre hospitaler er blevet støbt om til legeredskaber på 'Den Cirkulære Legeplads', som nu står ved Regionshospitalet Randers. Alt i alt er der udledt 54% mindre CO2e på at anlægge denne legeplads i forhold til en legeplads i ny plast.

  • Køkkenpersonalet på Regionshospitalet Randers har indsamlet smørbøtter, yoghurtbægre og andet emballageaffald af plastik, der ellers ville være blevet smidt ud. Affaldet er sammen med plastaffald fra borgernes renovation i Randers Kommune blevet brugt til at fremstille 700 designerstole til hospitalet.